top of page

Det moderne gennembrud

 

Ørneflugt af Henrik Pontoppidan

Find steder i teksten, hvor der refereres til HC Andersens ’Den grimme ælling’.

 

  • Svar: Ligesom eventyrets ”grimme Ælling” voksede den op her mellem skræppende ænder og kaglende høns og brægende får, og så vel befandt den sig efterhånden i disse omgivelser, at den blev både stor og bred, ja - som præsten sagde – ”formelig lagde sig mave til.”

  • ”jaget af sin skræk, sin uro, sin søde længsel - hjem - hjem - hjem!”.

 

Beskriv det miljø som ørnen er vokset op i. Hvordan er ørnen præget af sit miljø? Hvad kan miljøet være et billede på?

 

  • Svar: Ørnen er vokset op i et miljø, hvor han ikke passer ind. Der er ikke noget galt med ørnen, men ørnen er unik. Han har en anden arv. Og når arv og miljø ikke hænger sammen opstår der ofte komplikationer. Jeg siger ikke at der nødvendigvis gør det, men ofte.

    Ørnen er i et miljø hvor han er den der er anderledes. De andre ser ud på en anden måde, fordi de er ænder, det er ørnen ikke. Derfor er han anderledes, men det med at være anderledes finder han jo ud af ikke er en dårlig ting.

    -Han bliver præget af miljøet, i form af bl.a. hvordan man opfører sig. ”Den bliver Stor og bred”, af alle de skræppende høns.

 

Hvilke årsager angives til, at ørnen letter fra andegården?

 

  • Svar: Bl.a. - ” Det kunne vel en og anden gang hænde, især på stormfulde dage eller når et uvejr trak op, at der vågnede en ubestemt længsel, en tåget hjemvefølelse i den fangne himmelætlings bryst.” - ” som deraf opstod i præstegården, glemte man efterhånden at tage vare på den kongelige fugl – ”Klavs” - ”

 

Hvilke oplevelser har ørnen på flyveturen?

 

  • Svar:” Og nu begynder en vild jagt ind over bjærgende… Hunørnen bestandig forrest og højest til vejrs, ”Klavs” lidt anstrængt bagefter, gumpetung og stakåndet. ”

  • Der sker det at Klavs prøve at flyve i det at han er blevet fanget af en vind, som har fået ham optaget. Han når højt op og langt afsted. Til sidst er han helt alene i et ”Tomrum”, hvor han overhovedet ikke kan genkende landskabet.

    Han søger ly ved nogle klipper, ”Uden plankeværk” for en storm. Og næste morgen så flyver han atter rundt og spotter en hun ørn, som han håber, lander i sin rede.

    Han flyver i en uendelig stenørken. I lyset af den blod røde aftenhimmel, hvor solen rammer klipperne.

    Efterfølgende, den mørke blå aftenhimmel med stjerner på.

    Klavs sidder nu på et klippestykke, standset i sin flugt fra ”Dette hvide dødningeland”. - Hvor hans tanker vender hjem til det miljø han kommer fra = - ”jaget af sin skræk, sin uro, sin søde længsel - hjem - hjem - hjem!”.

  • Ender med at han bliver skudt (Af Aviskarlen - han var ikke blevet informeret om Klavs forsvunden) ”Man saa' nogle Fjer flyve ud i Luften, – og som en Sten sank den døde Klaus lige ned i Møddingpølen. For det hjælper alligevel ikke, at man har ligget i et Ørneæg, naar man er voxet op i Andegaarden. ”

     

    = Klavs får muligheden for at komme tilbage til hans ”Arv”, men vil helst tilbage til sit ”Miljø”.

 

 

Beskriv fjeld/naturmiljøet som Klavs svinger sig ud i. Find modsætninger mellem fjeld/naturmiljøet og præstegårdsmiljøet.

 

  • Svar:

  • < > - ”Skrækslagen har Klavs standset sin flugt og sar sig på et klippestykke.”< > - ”Den havde sit stade oppe på et gammelt plankeværk ved svinehuset,”< > - Rystende af kulde og uhygge sidder han der og stirrer op på dette hvide dødningeland, på disse store stjerner, der blinker ned til ham gennem mørket ligesom onde katteøjne.”< > - ”uimodståeligt draget af himmelblåt og de sejlende skyer”< > - ”Over dens hoved løftede sig fjæld bag fjæld - bratte, nøgne klippevægge uden et plankeværk til læ for stormen. Og derude i vest bag det åbne land gik just solen ned i blodrøde aftenskyer, der varslede uvejr og mørke nætter.”< > - Men så hændte det en dag, da en frisk søndenvind blæste forår og varme ind over landet, at den pludselig befandt sig oppe på mønningen af den store ladebygning, uden at den selv forstod, hvordan den var kommen derop.”

 

Hvorfor vender Klavs hjem?

 

 

  • Svar: Fordi at han var - ”jaget af sin skræk, sin uro, sin søde længsel - hjem - hjem - hjem!”

  • Jeg tror personligt også at det kan handle om, at Klavs gerne vil hjem, men til et sted, hvor miljøet og hans sociale arv passer.

 

Hvilke sym- og antipatier giver Pontoppidan udtryk for i novellen?

 

  • Svar: Pontoppidan sympatier med ørnen og de mennesker som behandler og forstår ørnens situation. Bl.a. grundet at den går igennem dens forløb. Dets miljø, som Ørnen er opvokset i passer ikke sammen med dets sociale arv.

  • Pontoppidan Antipatier med ænderne og dem der behandler eller udfordre Ørnens eksistens på forskellige måder, det kommer til udtryk bl.a. at han beskriver dem i starten ”Ligesom eventyrets ”grimme Ælling” voksede den op her mellem skræppende ænder og kaglende høns og brægende får”.

 

Hvilket budskab vil Pontoppidan frem med?

 

  • Svar: Det budskab har prøver at komme frem med er at social arv, er ikke noget dårligt og det er det miljø vi vokser op i som definerer og som kommer til at definere hvem vi er fremover. Dette vil også påvirke vores handlinger og opfattelser af andre såvel som os selv.

  • At på trods af at vi er i et andet miljø som adskiller sig fra vores sociale arv, så kan man sagtens adskille på en positiv måde osv.

 

Pontoppidan sammenligner sin novelle med H.C. Andersen s ”Den grimme ælling” fordi at Pontoppidan troede på at det var det miljø man var opvokset i, der definerede hvem var/er som person - Hvor H. C. Andersen modsat troede på at det var ens arv der definerede hvem man er som person.

 

 

 

 

Georg Brandes

Georg Brandes, litteraturforsker, udtalte 3. november 1871: ”Den handler ikke om vort liv, men om vore drømme.” Han sagde også: ”Det, at en litteratur i vore dage lever, viser sig i, at den sætter problemer under debat.”

 

Hvad tror du, han mente med ovenstående citat?

 

  • Svar: Situationer og hændelser, som hænder under f. eks. En tidsperiode. Kan de begivenheder som hænder, blive udtrykt i bøger, nuvel som mange andre former for litteratur. Derfor kan vi sige at bøger bl.a.. Er baseret på samfundet og de debatter som eksisterer i samfundet. Folk snakker om det ”Og debatten går lystigt”! Man skal forholde sig til mange situationer i bl.a. samfundet, det er det vi debatter og det er det som kommer til udtryk i litteraturen og det er det som Georg Brandes mener.

 

Hvad kendetegnede den litterære periode ’Romantikken’

 

  •  Den litterære periode ”Romantikken”, fokuserede på alt det positive i samfundet. Det var en tid  med krig, sorg m.m. hvori at romantikken, valgte at fokusere på det positive.

       - Det var en tid som var præget af - Stilleeksistenser - impressionismen

 

 

Hvilke særlige træk var der for hans forfatterskab.

 

 

  • Han blev kaldt for Urbanus, dette var hans pseudonym, alias eller A.K.A. Pontoppidan som var født d. 24. juli 1857 og døde d. 21. august 1943 havde en kærlighed for Danmark, som var udvist i hans romaner af Danmarks dagligliv, hvilket han modtog nobelprisen for i 1917.

  • Pontoppidan blev påvirket af Georg Brandes og Charles Darwin.

  • Han skrev hovedsageligt romaner. Og var specielt vild med samtidsromaner. Han var meget samfundskritisk og elskede at sætte problemer op til debat. I slutning fokuserede Pontoppidan meget på spørgsmålet og gåden ”Hvem er du selv”.

 

Hvordan ser vi nogle disse træk i novellen ’Ørneflugt’.

 

  • Et af de problemer som Pontoppidan tog op til debat var, er det individets arv eller det miljø som individet befinder sig i, som påvirker og skaber individet.

      Han ville gerne revolutionere verden - Det vises i Pontoppidan ville give os stof til eftertanke.

 

Hvilke særlige træk er der for hans forfatterskab.

 

-Herman Bang var født d. 20. april 1857 i Asserballe på Als. Han debuterede som 22 år gammel som litteraturkritiker i 1879 med essaysamlingen ”Realisme og Realister”, dette var med til at slå en ny retning fast i litteraturen.  Han skrev også noveller. Hans første novellesamling hed ”Tunge melodier” og roman ”Haabløse Slægter”.  Senere begav han sig ud i, jobbet som instruktør og oplæser. Dog skrev han også romaner.  Han havde en måde hvorpå han skrev følsom impressionisme og en sans for tilværelsens tragik. Han skrev også om jalousi, hvilket han formidlede på en gammeldags måde. Herman Bang døde d. 29. januar 1912. Han blev 54 år.

Herman Bang - Pernille

 

  • Læs resten af novellen.

  • Lav en personkarakteristik af Marie og Pernille. Skriv ned, hvor det fremgår, at hun er forelsket. Marie og Pernille er én og samme person. Brug to-kolonne notat til at vise Marie og Pernilles tanker og handlinger.

    -

Marie (vinter)

Pernille  (forår)

  • Marie har været forelsket i Hr. Hørlev (Hr. Ingerslev) hele vinteren.

  • Hr. Hørlev(Hr. Ingerslev) var hendes lærer.

  • I krogen bag Laurene fik hendes kærlighed vækst. Den blev vækket af musikkens melodier, udfoldes under karnevalets hede, den fik mod i den glade nat.

  • Maria ville allerhelst ligge i Hr. Herløvs arme og bæres lang, langt bort. 22

  • Marie i chok over brevet fra (Hr. Herløv/HR. Ingersløv)

- Karnevalet var ikke som Pernille havde tænkt sig, maskerne gloede på hende.

-Den væmmelige Henrik forfølger Pernille, og tanten havde godt tænkt hun ikke ville more sig.

- Hr. Hørlev og Pernille sidder bag nogle høje planter i en hel time.

- Pernille siger ”det er hårdt nok at bære sine egne klæder, men at bære andres, er næsten umuligt.

- Pernille havde troet at folk var meget kønnere og at der var mange flere riddere.

- Hun blev et yndigt lille forår af at være sammen med Hr. Hørlev.

- Den lille Pernille var forelsket i Hr. Hørlev.

-

 

 

 

 

 

 

Karakteristik af hovedperson(er) –bipersoner:

1.      Ydre kendetegn:

Marie, kvinde, dansk grimt, under 40 år gammel, vinter smuk,

2.      Indre kendetegn:

Forelsket i Hr. Herløv/Hr. Ingerslev. l

3.      Personernes relationer:

Hr. Herløv/Hr. Ingerslev – Pernille = Marie  - En og samme person.

Kan godt lide omgivelserne i nattelivet og kan godt lide

Karnevalet.

 

Man kan karakterisere personerne på to måder i en tekst: direkte eller indirekte.

De er begge to indirekte personer. Pernille og Marie, da ingen af dem er et produkt af en direkte personlighed. Grundet fordi at begge repræsentere en person, men forskelligheden imellem der er repræsenteret er = Forår (Pernille) og vinter (Marie) = F.eks.

1.      Direkte personkarakteristik:

Marie og Pernille har begge direkte citater som om de var to

Individuelle personer.  I tilfældet vi har med at gøre her og nu er de begge en og samme person.

2.      Indirekte personkarakteristik:

Marie – Hun elsker bare at lige i Hr. Ingerslevs/ Hr. Herløvs arme – danse

Pernille – Hun morede sig ikke ved karnevalet, - Hun

Hadede når folk gloede – Gemmer sig lidt fra situationer hun ikke finder interessante.

Man kan ydermere inddele i to typer personer:

1.      Runde personer:

Marie har en tendens til at være den modsætning som er gladest, eller virker mest positiv lidt idyllisk ligesom vinter – Hvorimod at Pernille

Er mere negativ, fokusere nok ikke ligeså meget i en bredere perspektiv – begge personer virker som om de bare er der.

2.      Flade personer:

Både Marie og Pernille er modsætninger i forhold til karnevalet = overfladisk – Marie kan godt lide karnevalet – hvorimod at Pernille er skeptisk overfor karnevalet og dette kan sammenlignes med dem i forhold til Hr. Herløv og Hr. Ingerslev.

 

 

  • Undersøg sproget. Find de sproglige billeder. Hvorfor er der anvendt så meget talesprog? Hvordan og hvor er stavemåden anderledes end i dag?

    Ø, æ, å, a og nogle bostaver var med stor som er forskelligt i forhold til nutiden.

 

  • Sproget er meget gammeldags. Der er et præg af en hvis anstændighed formidlet på en formet og dannet måde. Talesproget gør det mere aslappet, det underbygger en stemniing og fremmer en direkte tale. overordnet giver det en nuance og en variation.På det tidspunkt var det normalt at man skrev bl.a. aa. Der var ikke noget der hed æ, ø og å m.m.

     

  • Find frem til, hvordan novellen er bygget op. Passer novellen til berettermodellen? Hvor er Point-of-no-return?

    - den er bygget op over plot-point modellen, fordi det føles som om det er langt ind i afsnit.

    - Den er ikke bygget op på berettermodellen, da både Marie og Pernille skulle have været præsenteret i starten ifølge berettermodellen.

    - Point-of-no-return er når Pernille tager til karneval, for så har de taget deres beslutning og så er der ingen vej tilbage.

 

Fra Romantikken til Skagenmalerne - Anne Anchers - Pigen i køkkenet

  • Hvad synes I, der er væsentligt at ligge mærke til i dette maleri?

  • Det er væsentligt at lægge mærke til lyset de kommer ned for oven. Og at det er bøgetræer. Billedet er malet i 1800 tallet, da lagde malere stor vægt på ”Nationalfølelsen” hos folket. F. Eks. Så i vores nationalsang, udstilles bøgetræet som symbolet eller vores nationalsymbol for Danmark.

  • Lyset symboliser en form for glæde – Som en kontrast til bedre eller ”Lysere” tider – Hvor 1800 tallet helt klart varen kontrast i sig selv til nye tider – var malere på det tidspunkt, med til at sætte en skæppe under de dårlige tider, herfra var lyset ideelt, fordi at det repræsenterede de nye og bedre tider.

  • Alt i alt – Er mening med billedet – At sætte fokus på nationalfølelsen.

 

 

  • Lav en billedanalyse af Anne Anchers Pigen i køkkenet. Dette gøres ud fra gyldendals billedcirkel. Skriv minimum 200 ord.

     

  • Billedet af Anne Anchers ”Pigen i køkkenet” har en meget stor symbolik. Vores maler har villet give et budskab præget af den tidsperiode. Kvinder var ikke en stor prioritering i bl.a. det danske samfund. Politik og områder, som var mands domineret, var ikke hvor man på den tid mente at kvinde hørte hjemme. Tværtimod de skulle stå hjemme i køkkenet og varde manden af huset op. Passe børnene og de huslige pligter. Jeg tror at mange kvinder på det tidspunkt havde en drøm om noget større, men vidste ikke af åbenlyse grunde, såsom at de ikke helt specifikt vidste hvad de skulle drømme om og gøre. Det er symbolikken i døren som står på klem.

    Det er mange farver i billedet som hver i sær har en virkning på vores opfattelse af billedet. Mange af kontraster kan sammenlignes med noget negativt når vi kigger på vores bilede som er meget varmt. Dog med en lille smule mørke , som jeg personligt tror er en kontrast  og underbygger drøm, altså at sætte det i perspektiv.

    Jeg synes at det er et meget virkelighedsnært billede. Hvor det er specificeret ned til mindste detalje.  Det er meget primitivt og vores maler har bestemt været inspireret til at sætte eller skabe en problemstilling, som bliver sat op til debat. Kvindefrigørelsen. Dette er en stor sammenhæng, men der er også andre sammenhæng, såsom at vi hurtigt opfatter, at dette kunne sagtens være en fiskerby i Skagen taget i betragtning til fiskene i køkkenet. Vi kan se billedet er malet i en anden tid end  i dag. Specielt i slutningen anden 1800 tallet på køkken remedierne, som er meget gamle og primitive.

    For at slutte af må min personlige fortolkning være at den rejser nogle spørgsmål, som jeg mener bestemt skal, er  og vil i fremtiden blive sat under debat. Og budskabet er klart ”Kvindefrigørelsen”, kvinder skal have flere rettigheder. Kvinder er ikke bare husmødre som skal varde manden i huset op.

    Sat i overordnet perspektiv har det her rejst nogle seriøse spørgsmål hos mig, både som fortolker, men også som læser. For de vil han have at vi opfatter kvinden som overordnet eller som en  key brik i hjemmet?

 

 

  • Se endelig på Martin Bigum: "Hjemme hos Anna", 1996 – findes på: http://bl.systime.dk/index.php?id=254

    Hvad synes I om dette maleri? Hvad gør det ved jer? Hvilken følelse frembringer maleriet i jer?

     

  • Det virker på sin måde lidt mere urealistisk, når man har set der ”Rigtige” billede.De lyse farver ser lidt mere indbydende ud på en varm sommerdag måde. Den lille man frembringer nogle indre spørgsmål til formålet med den lille mand. Og de manglende køkken remedier gør at man ikke kan se årstal på halt samme måde. Dvs. Vi får ikke samme oplevelse af billedet.

    Det frembringer på sin vis en  følelse af glæde, og en øjeblik i nuet som per. Defination er perfekt. Man føler at det gør en forskel for oplevelsen, at den er malet i så lyse farver. Dette skal fremstilles positivt.

     

  • Lav hver især et maleri/en skitse af, hvordan vor tids menneskesyn kunne skildres. Husk igen at gøre dig tanker omkring Motiv og Farver.

Kvindefrigørelsen - Amalie Skram

  • I ’Det moderne gennembrud’ var temaer under debat. Undersøg hvilke temaer man var optaget af. Udvælg 3 af disse temaer og beskriv disse med minimum 100 ord i alt. Læg din tekst på hjemmesiden under fanebladet/menupunktet: ’Det moderne gennembrud’.

     

  • Kvindefrigørelsen. Under kvindefrigørelsen blev der sat fokus på kvinders rettigheder og ligestillingen mellem kønnene. Det var i 1800 tallet et meget mandsdomineret miljø kvinder begik sig. Kvinders plads var i hjemmet, hvor de var stillet til opgave at varde manden op. Hun var let genkendelig som den evige husmor. Kvindefrigørelsen var et emne de forskellige lyrikker som f.eks. Herman Bang tog op til debat igennem lyrikken. Det skabte på tidspunktet en samfundsdebat om hvorvidt det ikke var tid til at anerkende kvinder, som ikke bare ”Husmødre”, men at de rent faktisk havde noget at byde ind med så vidt som i samfundsdebatter og på arbejdsmarkedet.

  • Arbejderklassen. I 1860´ernes højliberale socialpolitik, havde de forskellige faggrupper som bl.a. varetagede arbejdernes rettigheder i form af syge- og alderdomshjælp m.m. et øget pres, da flere og flere arbejder tilvandrede. Dette gjorde det svært for faggrupperne at fastholde arbejdernes realløn. Tidens socialpolitik vægtede meget på fattigdomshjælp. I løbet af årene blev arbejderne mere og mere ansvarsbevidste. Hvilket kom til udtryk da det blev en hyppig tendens at melde sig ind i sygekasser, alderdomsunderstøttelseskasser og brugskasser. Dette resulterede i underklassen, eller arbejderklassen der ikke fik den største økonomiske gevinst begyndte at hælde til venstrefløjens meget røde politik.

  • Industrialiseringen. 1800 tallet var industrialiseringens begyndelses år. Der opstod et større behov for f.eks. tøj, mad m.m. det resulterede i markedsrettet produktion. Masseproduktion og samlebåndsproduktion hittede og mange lande inkl. Danmark blev et produktionsland. Landbruget som udgør en stor del af industrien i Danmark blev i højere grad industrialiseret med forskellige former for maskiner som kunne øge produktionen og gøre det lettere for landmanden. Dette var en markant modernisering. Men det var det kapitalstærke borgeskab som nød godt af industrialiseringen de første mange år. Fra manuelt arbejde til dampmaskiner. På denne måde kunne vi effektiviserer og producerer mere til en langt billigere pris og lande kunne nu begynde at eksportere deres varer.

 

  • Læs Amalie Skrams debutnovelle ’Madam Høiers Leiefolk’ – findes på: http://da.wikisource.org/wiki/Madam_H%C3%B8iers_Lejefolk

  • Læs om Amalie Skram og de temaer, der optog hende – findes på: http://www.forfatterweb.dk/oversigt/skram-amalie/genrer-og-tematikker

  • Hvordan kommer de temaer, der optager Amalie Skram til udtryk i hendes debutnovelle ’Madam Høiers Leiefolk’?

  • Forskellen på mænd og kvinder. I Amalie Skrams debutnovelle, berører historien meget forskellen mellem det at være mand og kvinde. Fordi hvornår kan kvinden tage styringen og hvornår er det at kvinden bl.a. føler sig undertrykket i forhold til at manden meget direkte har styringen.

  • Kvinders rettigheder. Hun berører emnet kvinders rettigheder på en sådan måde, i forhold til kvindefrigørelsen. At kvinders plads ikke var i køkkenet. Kvinder er ikke bare de evige husmødre hvis opgave er at varde manden op på alle måder. Kvinden har noget at skulle have sagt. Og ligeså som der bliver fundet penge i alle madrasser, puder og skørter, så bliver der også gemt brændevin i skørtet. Jeg tror at når hun vælger at give tvillingerne brændevin(Som de dør af)så er det fordi at hun har kunnet klaret den mandsdominerede tilværelse som hun har befundet sig i. hun har ikke kunnet klare at være den evige husmor, som altid skulle varde hendes mand op som kom i problemer.

 

I digtet fokusere hun også på naturalismen, som er en skildring imellem elendigheden, i dette tilfælde i damens og Madam Høiers liv og håbet om noget bedre. På dette tidspunkt har det ikke kun være oplagt at det har været en ønsket forbedring om tilværelsen, men også hendes personlige rettighed. Dette kommer til udtryk i en heftig radikalisering af realismen på den front af forholdet mellem kvinder og mænd, men dette er kun noget der kendetegner Amalie Skrams ægteskabsromaner, at et menneskes liv stort set er forudbestemt at dets ramme. Såsom fattigdom, rigdom, samfund, klasseskel og social arv. Hvilket var noget af det som bl.a. Georg Brandes ønskede at sætte under debat i samfundet, dette har Amalie Skram formået.

 

 

bottom of page