Det folkelige gennembrud

Martin Andersen Nexø

Det moderne gennembrud Var en tid som var i høj grad indledt af Herman Bang i 1871, og fik det største gennembrud i Europa. Op igennem 1800 tallet var det moderne gennembrud den faktor som ledte op til det folkelige gennembrud i starten af 1900 tallet. Det moderne gennembrud var særpræget af at tage tematikker op til debat, bl.a. igennem lyrikken, men også realismen. Tingene skulle ikke pakkes fint. Vi var nu mere direkte og konfronterede samfundsproblematikkernes eksistens. Forfattere som Herman Bang satte i særdeles problemet ”kvindefrigørelsen” under debat. Kvinder skulle nu ligestilles med mænd. De skulle ud på arbejdsmarkedet, for kvinder kunne minsandten også bruge hovedet. De var ikke ”Bare” den evige husmor, som gjorde stort ud at varde manden i huset op. Det moderne gennembrud prøvede helt klart at gøre op med den idylliske kliche som var iscenesat under perioden ”Romantikken”. Romantikken skildrede i forhold til det moderne gennembrud samfundet på den måde at, nu fokuserede man på det negative i samfundet, man kunne godt forholde sig kritisk. Tværtimod i Romantikken var man meget ops på at åh det skulle være så perfekt. Altså alt det positive i samfundet skulle fremhæves og det negative begraves. Man benægtede dets eksistens. Vi levede i et samfund som var ved at blive både industrialiseret, men også globaliseret. Globaliseringen og industrialiseringen gik meget hånd i hånd, i forhold til at vi nu begyndte at operer på et større marked. Det globale marked. Industriens dampdrevende samlebåndsmaskiner kunne masseproducere vores forskellige efterspørgsler, såsom tøj. I det folkelige gennembrud var realismen også noget som i særdeleshed satte sit præg. Fortsat blev problemer sat op til debat og der var fokus på realitetens barske og sande forhold. Det folkelige gennembrud gjorde en hel del for at påbegynde et stort fokus på nationalfølelsen. Samfundets borgere skulle føle en vis til hørelse eller have et til hørelses forhold til Danmark og det vi stod for. Alle vort lands dejlige og positive aspekter, men også de forskellige ting man udover kunne identificere sig med, kunne forholde sig til. Bl.a. igennem realismen. Samfundet var ikke en stor kliche. Nationalfølelsen kom meget til kende i digte som hos kunstnere. Her kan vi snakke f.eks. nationalsangen, hvor Danmarks bøgeskove er et ”Varemærke” eller kendetegn for Danmark. Dette fandt mange malere også som inspiration. Så vi fik udpræget bøgen som vores varemærke. Vores kendetegn.
Men en af de tematikker som var også var under debat udover ”Kvindefrigørelsen”, var arbejderklassen. I forbindelse med industrialiseringen flyttede mange fra landet og ind mod byerne. Dette skabte dårligere vilkår for arbejderne, da bl.a. heller ikke fagforeningerne kunne opretholde deres rettigheder i form af løn og i bredt omfang sygdomsvæsenet. Men alt i alt var det folkelige gennembrud fokuseret rundt om folket. Her var det ikke de højt udannede eller det bedre borgerskab. Det var fra folket til folket.

Pelle erobreren

Sæt filmen i forhold til Berettermodellen:
Anslag:

Anslaget er når Pelle og hans far sejler. Hvor Pelles far fortæller om Danmark, og alt det de skal have når de kommer til Danmark.

Præsentation:

Præsentationen er når de når til kajen og vi får præsenteret dem, i form af Pelles far Lasse bl.a. søger arbejde.

Uddybning:

Uddybningen er når de ankommer til gården og deres dagligdag begynder. De får øjnene op for hvordan livet reelt set er, når man er fattig og arbejder på en gård. Man ser hvordan folk kår var i forhold til den magt gårdens ejer og enkelt personer med magt på gården.

Point of no return:

Point of no return er efter at de har oplevet de barske kår. Og Pelle bliver introduceret til Amerika. ”The land of opertunities”. Her bestræber Pelle et ønske om, at komme væk og rejse ud i verden. Dog kommer det til at tage to år før de kan rejse. Derfor bliver han frivilligt for at tjene penge og tage af sted sammen med en mand fra gården som hedder Erik (Dog bliver Erik slået ned. Med stenensom sidder på brøndens hejsnings pæl. Så Pelle ender med at tage afsted alene) på trods af at Pelle egentligt gerne vil væk, fra gården.

Konfliktoptrapning:

Efter min mening er konfliktoptrapningen, når Pelles far bliver kærester med Madam Olesen. Madam Olesen, er en indirekte flere konflikter på sigt. Her af Pelles slås kamp mod præstens søn, hvor Pelle og hans far efterfølgende må op til gårdens frue og bede om hjælp. Og det er også et problem når Pelles skolekammerater får ham lokket ud på isen og tomands familiens fremtidsplaner på ny bliver forpurret. Fordi Madam Olesens mand er kommet hjem.

Klimaks:

Udtoningen er når Pelle vælger det fra at blive Hr. Elev på gården, for i stedet at rejse ud i verden.

Udtoning:

Udtoningen tror jeg er, at Pelle kommer ud og oplever hele verden og får udlevet sin drøm.

Forestil dig, at du skal lave teksten til nomineringen af ’Pelle Erobreren’. Hvad ville du fremhæve som det banebrydende ved filmen?

”Pelle erobreren” en film om en fattig familie, som lever under dårlige kår. Pelle og hans far får arbejde på en gård, som bliver styret med hår hånd. Hvor de samtidig løbende oplever de vanskeligheder der kommer med at immigrere til et andet land. Og bliver konfronteret med den barske sandhed det indebære, at være i ”Arbejderklassens” underklasse.

Jeppe Åkjær - "Jens Vejmand"

Skriv hver især, hvad I ved om Jeppe Aakjær og sammenlign derefter jeres notater.
Blev født i Jylland i 1866. flyttede til København, hvor han blev påvirket af mennesker i form af tidens revolutionære tankegang. Han skrev meget om tidens sociale problemer, hvilket også resulterede i flere konflikter med samfundets forskellige debatter som han gjorde oprør imod. Derfor har han bl.a. også været i fængsel 17 dage for at sine foredrag om den franske revolution og sit oprør imod Indre mission. Han er dog også kendt for sine sange som beskriver hans hjem egn, naturen og årstiderne.

Skriv to spørgsmål, som I ønsker at få opklaret eller drøftet med andre om sangen. Diskuter derefter i gruppen de spørgsmål, som I hver især har skrevet.
Hvorfor har man valgt ikke at give ham en grav sten og hvorfor har Jeppe Åkjær skrevet det. Mener han at man ikke værdsætter det arbejde som de mindre privilegerede laver?
Mener Jeppe Åkjær med sangen at dets skal sætte fokus på de underprivilegerede eller de over privilegerede. Altså at det er ”Bare” Jens Vejmand man hører?

Giv de seks strofer en overskrift, som siger noget om, hvad strofen handler om.

1. Sten til brød

2. Ham ‘rens klingen

3. Øjne i vand

4. Aftensstjernens skælven

5. En kold december nat

6. I døden

Analysér digtet: Kom i analysen ind på følgende punkter:

Hvilken handling beretter digtet om?

Hvad er baggrunden for digtet? Undersøg fx baggrunden for digtet ved at google "Jens Vejmand".

Hvilke personer og steder præsenteres i digtet, og hvordan karakteriseres de?

Hvad er digtets tema og budskab, og hvordan præsenteres de?
Handlingen går på en mand som hedder Jens Vejmand, han er stenhugger. Han arbejder hver dag, men en kold december nat må de bærer ham over heden, fordi at han er død af kulden. Halmen om benene og knæene var ikke tilstrækkeligt for at Jens Vejmand kunne holde varmen imod frosten. Hertil bliver han begravet, men uden en gravsten, tværtimod han fik et bræt.
Jeppe Aakjær var på en tur sammen med Politikens redaktør, Ove Rode, og kom i snak med vejmand Thomas Petersen. Denne fortalte om sin forgænger i Ringkøbing Amt, Jens Nielsen, der lå begravet under et trækors på Tjørring Kirkegård lige over for, hvor samtalen fandt sted. Aakjær gav Thomas Petersen 25 øre som tak for hans beretning.[1]

Det var Ove Rode, som opfordrede Aakjær til at skrive et digt på baggrund af beretningen, og det blev trykt i Politiken den 22. juni 1905.

Digtet blev landskendt, da Aakjærs gode ven, Carl Nielsen, satte melodi til det i 1907 og Herold sang det.
Der er Jens Vejmand, men også de personer som bære ham over heden den december nat han dør. Digtet foregår ud på vejene foran folks huse. Hvor han sidder og arbejder som skærer sliber. De karakteriseres som dårlige kår og Jens Vejmand fremstår som en person træt af livet, sur, trist og klynker og de goder livet ikke bragte ham, men snare hvad det berøvede ham.
Temaet er at vælge at opbygge en stemning eller en bred enighed om at på det givenden tidspunkt i samfundet. Var det samfundet som var en blokering for fattiges lykke. Samfundet bremsede de fattige. De rige blev rigere på de fattiges bekostning. Derfor endte de generelt set bare med at ligge og surmúle af tristhed med vand i øjnene. I sidste ende kan samfundet ikke engang give dem en gravsten for deres flid. Så man kan tematisere det som en samfunds problematik. Arbejderklassen. Men budskabet er klart. Jeppe Åkjær vil sætte fokus på underklassen, at alle kan ende med at være ludfattig. Og hvori består de riges morale?

Lav en nyfortolkning af digtet ''Jens Vejmand''. Diskuter her, hvem der kan sammenlignes med Jens Vejmand i dag? Vælg en af følgende præsentationsformer til jeres nyfortolkning:

En omskrivning af digtet til moderne sprog

En dramatisering af digtet

En tegneserie/tegnefilm med digtet

Hvem sidder der på cyklen

Som sliber knive og sakse

Smadre sten

Hver gang efter ham der er send?

Det er såmænd Jens Vejmand,

der sidder på sin cykel og surmuler

hans Hammer forvandler sten til brød

hans gejst føles død.

Og høre du en cykels knirken

Hver morgen på landet som i by

Skal kniven måske fornys

påny, påny, påny,

det er såmænd Jens Vejmand

Vis trætte ben,

Træder i pedallerne

Siger fortællerne.

Og tager du til byen

Og køber flere knive,

Skal Jens træde til hans ben siger stop,

Og til sidst er et flop-

det er såmænd Jens Vejmand

Med fattige privilegier,

Og ikke forstår sig på demokrati

Men fattig og rig.

Hvert år han vender tilbage

I alt slags vejr

Selv om natten

For han skal kunne betale skatten,

Slider og slæber

Og tænker på hvordan -

det er såmænd Jens Vejmand,

Som er ude på et skråplan.

Han gjorde alt for føden

Trods vind og vejr,

Da skulle frosten

Og døden ham indhente;

det var såmænd Jens Vejmand,

som tabte hammeren brat,

de bar ham op ad vejen

en kold Decembernat.

På kirkegården står der

På et gammelt grimt bræt;

Som slidt er,

Og malet nej.

Så er det såmænd Jens Vejmands.

Hans liv blev brugt på at slibe sten,

men på hans Grav — i Døden,

Fik han aldrig én.